Endu engang startede vi dagen med blot en banan til morgenmad, men denne gang var det fordi vi stod for sent op til morgenmad på hotellet efter en sen aften dagen før.
Vi besluttede os for at se lidt af Oklahoma City hvor vi havde tilbragt natten så vi tog ind til Oklahoma City National Memorial. Mindesmærket består af 168 stole som symbolisere de der døde under bombningen af Murrah bygningen d. 19. April 1995, hvoraf 19 stole som er lidt mindre symboliserer de 19 børn der døde. Det aflange vand basin i midten skulle hjælpe med at helbrede de sår som terror angrebet forårsagede. De to porte på hver sin side repræsenterer tidspunket lige før angrebet (9:01) og tidspunktet efter (9:03) og klokkeslættene er ingraveret i stenen.
I Oklahoma City er der et område der hedder Bricktown. I det område er stort set alle bygninger og selv fortovet lavet af mursten. Der løber også en kanal igennem denne del af byen og området virker som en slags oase midt i storbyen. Det var et virkelig fredeligt sted. Vi spiste frokost et sted der hed Sussy’s. Det var vildt god mad og de sparede i hvert fald ikke på maden for selvom min far og jeg fik en portion delt blev vi rigeligt mætte begge to.
Som vi kørte videre af ruten kom vi igennem en by der hed Town of Davenport. Det var en smule skuffende. Vi havde håbet på sådan en speciel Route 66 by, men det var bare et stort villakvarter. Noget der dog var godt ved den by var da vi stoppede på en tankstation i byen som hed Coop's Stop 'n' Shop, var kassedamen virkelig frisk og energisk i modsætning til mig som ærligt talt var en smule træt lige der.
Som vi begyndte at køre ud over det åbne landskab der omfatter Route 66 kunne jeg godt mærke at jeg lige havde brug for en morfar, så jeg lukkede øjnene et stykke tid og da jeg vågnede var vi næsten nået Tulsa
I Tulsa var der egentlig ikke så meget vi så andet end nogle få skyskrabere i centrum af byen. Der var dog nogle flotte nogle af slagsen. Tulsa er ikke så meget af en turist by men ruten kørte direkte igennem, så vi havde ingen grund til ikke at tage et kig forbi.
Vi kørte hurtigt fra Tulsa igen og videre langs landevejen på vej til Miami. Nej ikke den Miami i Florida, men Miami i Oklahoma. Ja det er en smule forvirrende, jeg troede også min far lavede sjov da han sagde at vi skulle overnatte i Miami, men det gjorde han så ikke. Selvom byen staves Miami udtales den "Miamar" eller noget i den stil. Receptionisten på hotellet vi skulle overnatte på, sagde at det var et eller andet indianer ord. Vi spiste aftensmad på Montana Mike's Steakhouse og jeg fik en lækker sirloin.
Hvor vi overnattede: Hampton Inn i Miami, Oklahoma
Hvor langt vi kørte: 359 km
Vi besluttede os for at se lidt af Oklahoma City hvor vi havde tilbragt natten så vi tog ind til Oklahoma City National Memorial. Mindesmærket består af 168 stole som symbolisere de der døde under bombningen af Murrah bygningen d. 19. April 1995, hvoraf 19 stole som er lidt mindre symboliserer de 19 børn der døde. Det aflange vand basin i midten skulle hjælpe med at helbrede de sår som terror angrebet forårsagede. De to porte på hver sin side repræsenterer tidspunket lige før angrebet (9:01) og tidspunktet efter (9:03) og klokkeslættene er ingraveret i stenen.
I Oklahoma City er der et område der hedder Bricktown. I det område er stort set alle bygninger og selv fortovet lavet af mursten. Der løber også en kanal igennem denne del af byen og området virker som en slags oase midt i storbyen. Det var et virkelig fredeligt sted. Vi spiste frokost et sted der hed Sussy’s. Det var vildt god mad og de sparede i hvert fald ikke på maden for selvom min far og jeg fik en portion delt blev vi rigeligt mætte begge to.
Som vi kørte videre af ruten kom vi igennem en by der hed Town of Davenport. Det var en smule skuffende. Vi havde håbet på sådan en speciel Route 66 by, men det var bare et stort villakvarter. Noget der dog var godt ved den by var da vi stoppede på en tankstation i byen som hed Coop's Stop 'n' Shop, var kassedamen virkelig frisk og energisk i modsætning til mig som ærligt talt var en smule træt lige der.
Som vi begyndte at køre ud over det åbne landskab der omfatter Route 66 kunne jeg godt mærke at jeg lige havde brug for en morfar, så jeg lukkede øjnene et stykke tid og da jeg vågnede var vi næsten nået Tulsa
I Tulsa var der egentlig ikke så meget vi så andet end nogle få skyskrabere i centrum af byen. Der var dog nogle flotte nogle af slagsen. Tulsa er ikke så meget af en turist by men ruten kørte direkte igennem, så vi havde ingen grund til ikke at tage et kig forbi.
Vi kørte hurtigt fra Tulsa igen og videre langs landevejen på vej til Miami. Nej ikke den Miami i Florida, men Miami i Oklahoma. Ja det er en smule forvirrende, jeg troede også min far lavede sjov da han sagde at vi skulle overnatte i Miami, men det gjorde han så ikke. Selvom byen staves Miami udtales den "Miamar" eller noget i den stil. Receptionisten på hotellet vi skulle overnatte på, sagde at det var et eller andet indianer ord. Vi spiste aftensmad på Montana Mike's Steakhouse og jeg fik en lækker sirloin.
Hvor vi overnattede: Hampton Inn i Miami, Oklahoma
Hvor langt vi kørte: 359 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar