I starten af dagen tog vi til Venice Beach og der var rigtig mange “specielle” mennesker. Det var sjovt at opleve der var så mange forskelligheder indenfor samme by. Vi gik ned langs stranden og nød det gode vejr og den flotte bydel. Bagefter gik vi igennem Venice Canals hvilket jeg synes er det hyggeligste kvarter i Los Angeles og der jeg helst ville bo hvis jeg skulle flytte til LA. Det er nogle lange kanaler med huse på begge sider og ikke et hus er ens, de er alle meget forskellige. Det var vores sidste dag i LA og tid til at køre af Route 66. Vi kørte rigtig meget og til sidst blev det sent og vi var sultne så vi spiste aftensmad på Applebees hvilket var mega lækkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar