søndag den 15. juli 2018

Stormvejr i St. Louis

Lørdag d. 14/7

Kim havde læst et eller andet sted at et tranport museum i St Louis havde Rubber Duck lastbilen fra Convoy så der tog vi da hen. I den første del af museet var der nogle gamle biler som Chevy Bel Air og det var ret fedt, men desværre var der ikke en så stor samling af biler. Udenfor var der virkelig mange lokomotiver og der var godt nok også sindsygt varmt. Varmen drænede bare al energien ud af mig og de havde ikke engang Rubber Duck lastbilen. Ærgede over lastbilen ikke var der gik vi tilbage til bilen. selvom hvad vi kom for at se ikke var der skadede det da ikke at vi lærte lidt om gamle køretøjer. I bilen skyndte jeg mig at tænde for airconditionen så jeg kunne køle lidt ned. Det var dejligt lige at køle lidt ned imens vi kørte ind mod St Louis.


Da vi ankom til hotellet var der en smule problemer. Først fik vi af vide at vi ikke kunne checke ind før om en time, men da vi spurgte om de kunne sætte en roll-away seng ind som vi havde fået i de fleste andre hoteller sagde de at de slet ikke kunne lade sig gøre, selvom det stod på Hotels.com. Der sad vi i lobbyen i lang tid og Kim var i kontank med Hotels.com for at få noget for at de misinformerede os heldigvis for os var det muligt at opgraderer til et bedre værelse, dog på egen betaling, men så gav Hotels.com 250kr til næste ophold. De sagde at værelset ville være klart om en halv time, men vi sad der over en time før det var muligt for os endeligt at gå til værelset.


Vi besluttede os for at gå rundt i St Louis for at se byen og Gateway Arch. Vi gik ned til metroen men selfølgelig var vi uheldige og metroen kørte ikk hele vejen så vi skulle af på nogle stop for tildligt og tage en bus. På stationen var der en af passagerene der kom op og skændes med en vagt og jeg kunne ikke engang tælle så mange gange han sagde "motherfucker". Nå.. ja efter det følte man sig lige pludselig ikke så sikker ved at være i en lille bus med alle de skumle typer der var. På busturen stod jeg ved siden af ham der var oppe at skændes med vagten og igen sagde han "motherfucker" mindst en gang i hver sætning.



Som vi kørte i bussen kunne vi se store grå skyer rulle ind over byen og lyn med dem. Da vi gik af bussen faldt der nogle få dråber men det var først da vi stod af det andet tog vi tog at det virkelig stod ned med regn og man ikke kunne høre sine egne tanker for bare tordenbrag. På grund af det voldsomme stormvejr lod vi være med at gå hen til Gateway Arch og i stedet gik vi ind i en biograf som lå nogle blokke væk for ly og for at se om der var bogle film vi kunne se. Der gik desværre ikke nogle film før om en time på det tidspunkt, så i stedet gik vi ned til en sandwichbar ved siden af og fik noget let aftensmad og det passede perfekt med at da vi var færdig med maden havde de næsten helt stoppet med at regne. Vi tog bare direkte tilbage til hotellet og besluttede os for at udforske byen dagen efter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar