onsdag den 4. juli 2018

En dag fuld af film oplevelser

Vi startede dagen med at køre ind til bymidten hvor man kunne finde de højeste bygninger i Los Angeles. Der gik vi lidt rundt og kiggede på hvordan det var midt i storbyen og vi bl.a. rådhuset, Bradbury Building og US bank tårnet. Efter tog vi til Warner Brothers Studios i Burbank hvor vi tog en studio tour der kørte os rundt hvor alle Warner Brothers produktioner er blevet optaget herunder: Batman, Friends, The Matrix og mange flere. Vi så blandt andet et set der var sat helt op og klar til at filme en episode af Fuller House og det var ret interessant at se hvordan det foregår. Vi var også derinde hvor de havde alle rekvisitterne og det var godt nok mange rekvisitter. Vi så også de kostumer som var blevet brugt i Justice League filmen. Senere besluttede vi os for at se en film i Chinese Theatre. Vi så Jurassic World: Fallen Kingdom og det var en suveræn oplevelse. Det var den største biografsal jeg nogensinde har været i og den største skærm jeg har set film på. Salen var virkelig flot dekoreret med forskellige mønstre og figurer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar