Empire State

Mandag d. 23/7

Så er vi her, endedestinationen, New York. Som vi kører ind i den kæmpe by kan vi se Manhattans skyline dækket i tåge i baggrunden. På vej ind i byen var der ikke så meget trafik som forventet og det gik egentlig hurtigt nok, men da vi kom ind til midtbyen var trafikken ret tæt. Vi kørte lige forbi hotellet og stillede vores bagage før vi kørte imod National, hvor vi skulle afleverer bilen. På vej til National var der maks trafikprop og jeg er 100 på at det ville være hurtigere at gå, men det er jo lidt svært at aflevere bilen uden bilen. Som vi bevægede os langsomt fremad så vi flere folk der bar dybt optagede i telefoner mens de kørte og endda en mand der sad og spiste mad fra en tallerken i bilen. Endelig fik vi afleveret bilen og vi gik mod Central Park, som var hvad vi havde på planen for dagen. 

Shiiit Central Park er stor. Vi gik 9 km og så knap halvdelen af den. Det regnede så vi havde købt nogle paraplyer, men selfølgelig stoppede det lige efter vi købte dem. Der kom nogle små skyl her og dermed det regnede ikke konstant. Som vi gik mod et område i parken der hed The Mall, klarede det lidt op og det blev lysere. The Mall er en lng sti med træer på begge sider hvor grenene hænger over stien og for enden er der et springvand. Det var et ret idyllisk og fredfyldt sted. Vi gik videre af en sti som gik meget op og ned med tæt skov på begge sider, mod Belvedere Castle. Efter at have gået et stykke tid og set en masse egern, kom der et skilt hvor der stod at slottet var lukket for renovering. Så måtte vi jo vende om. Vi gik ind i Strawberry Fields, som var en have af fred. Det er der John Lennon Memorial befinder sig. Det er en rund mosaik hvor der står IMAGINE i midten.

Vitog ind til Times square, og det var lige før man skulle bruge solbriller for så meget lys de mange skærme gav. Vi spiste på TGI Fridays og de havde godt nok travlt.

Overnattede på: Hotel 273, NYC

Så er vi der næsten!

Søndag d. 22/7

Ligesom i går var det en dag med meget kørsel. Vi kørte igennem et bakket landskab med en kæmpe skov hvor der løb en flod igennem. Det giver lidt perspektiv på hvor stort et land det er, når der nogle steder bare er åben natur i et kæmpe areal og andre steder er storby.

Omkring frokosttid stoppede vi i en lille by ved navn Williamsport. Der var en masse statuer af børn der spillede baseball. Vi gik ind i en restaurant som så virkelig hyggelig ud, der var live musik og lugtede lidt af øl, men desværre havde de ikke nogle borde ledige med mindre vi ville vente 20 min. og det gad vi ikke så vi gik videre til det næste sted, men der skulle vi også vente 20. min. Nå.. tredje gang er lykkens gang, vi fandt et sted der hed Brickhouse, og de havde en virkelig lækker burger.

Efter det kørte vi videre i laang tid og inden vi kom til hotellet, stoppede vi lige i en Walmart for sidste gang,

Vi overnattede på Westminster Hotel i Livingston, New Jersey

Vi kørte over 500 km

Faldene fra Amerikansk synspunkt

Lørdag d. 21/7

Så var det sidste dag i vores korte smuttur til Canada. Vi kørt fra den Canadiske side og over til den Amerikanske side. Det tog ca. 45 min fordi der var en del kø ved grænsen. Efter vi havde set det store vandfald kunne vi ikke finde vores bil i det parkeringshus vi parkerede i, men så fandt vi ud af at vi kiggede i den forkerte ende...

Vi ville prøve at køre så langt mod New York som vi kunne, så der ikke skulle være så meget kørsel næste dag. Vi ankom til en by ved navn Bradford som vi ville overnatte i. Vi havde ikke tjekket hotellerne forud fordi forbindelsen ikke var så god, så måtte køre til døren af hotellet og spørge. Hotel efter hotel kørte vi op og spurgte om de havde noget ledigt, men alt var optaget, hvilket var lidt mærkeligt for det var ikke en stor by og der var heller ikke noget specielt at se deri. Da alt var udsolgt var vi jo nød til at køre videre af vejen, og det gjorde vi så, selvom vi alle var trætte og bare havde lyst til at crashe på et hotel. Vi kørte og kørte og nåede til en by ved navn St Marys hvor de havde et hotel med ledigt værelse, desværre var det værelse vi havde booket ikke med 3 senge som der ellers stod, så det skulle lige annulleres så vi kunne upgradere vores værelse for ikke så meget ekstra, så det var da heldigt nok.


Vi overnattede på: Cobblestone Inn & Suites i St Marys, Pennsylvania

Niagara Falls

Fredag d. 20/7

Der var fandeme flot. Et kæmpe stort vandfald og sindsygt meget vand. Niagra Falls (byen) er delt i den canadiske side og den amerikanske side. Man kunne ikke se en del af Horseshoe Falls pga. al det vand der sprøjtede op. Der var en regnbue ved vandfaldet og det så helt perfekt ud.

Vi overnattede på: Oakes Hotel i Niagara Falls, Canada

Krydser lige et ekstra land af på listen

Torsdag d. 19/7

Hvis nu der er nole som ikke skulle vide det, ligger Detroit lige på grænsen af Canada. Alt der adskille Detroit, Michigan og Windsor, Ontario altså det vil sige USA og Canada er en flod der løber på grænsen. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro at Windsor var en del af Detroit. Detroits arkitektur var ikke noget særligt, der var en stor gruppe af simple skyskrabere med nogle få der skilte sig ud og så var der fem skyskrabere som stod lidt væk fra gruppen.

Fra Deroit kørte vi østpå på ind i Canada. Vi kørte i meget lang tid hele vejen til Toronto. Det var en ret vild by. Der var nogle kryds uden lys, så man gik eller kørte bare når man ville. Vi boede ikke  så langt fra centrum og derinde var et stort torvmed reklame skærme hele vejen rundt. Reklame skiltende var sindsyg god opløsning og det var ikke lige hvad man var vant til. midt på torvet stod en mand og spillede livligt fløjte og det lød egentlig ret godt. Vi gik lidt rundt i byen for vi tog noget at spise og så lige hurtigt City Hall. Vi spiste 4 etager oppe på en balkon med udsigt over det store torv og mens vi spiste spillede ham manden stadig på fløjte.

Vi overnattede på: Bond Place Hotel i Centrum af Toronto

Chigago ---> Detroit

Onsdag d. 18/7

Helt ærligt kørte vi bare hele dagen, vi kørte hele vejen fra Chicago til Detroit og da vi ankom til hotellet tog jeg bare et dyp i poolen og derefter i seng. Så ikke så meget at rappotere. :-P

Ren storby ferie

Tirsdag d. 17/7

Dagen i dag gik egentlig bare ud på at udforske Chicago og dets skyskrabere samt lære lidt om byen. Derfor vil jeg bare lægge nogle billeder ind med lidt tekst til dem. :)

    Chicago Theatre: Et ikonisk teater i Theatre District

    Chicago Skyline: En flot udsigt over midtbyen fra Adler Planetarium

    Home of The Bears: Soldier Field som er hjemmebane til Chicago Bears og det mindste stadium i      NFL med "kun" 64000 sæder

    Fourth Presbyterian Church er en gammel flot kirker i hjertet af byen

                     Willis Tower, tidligere kendt som Sears Tower: den højeste bygning i Chicago og                                 engang den højeste i verdenen

På Toppen: Os 3 gutter på 103. etage af Willis Tower på Sky Deck








Vi overnattede på det samme hotel: Carlton Inn Midway

Enden af vejen

Mandag d. 16/7

I dag kørte vi til Chicago, men inden vi nåede så langt stoppede vi i byen Pontiac. Det var ikke en specielt stor by, men der var en rigtig flot bygning i den og en masse vægmalerier. Der var også et Pontiac museum som vi besøgte. På museet var der mange gamle Pontiac biler.

Chicago var godt nok en stor by. Der var virkelig mange høje skyskrabere i byen. Det højeste var Willis Tower og den andet højeste Trump Tower. Vi brugte "L" Rail systemet til at komme rundt i byen.Vi var nede og gå lang floden på Riverwalk og der var mange ude på deres både fordi det var en dejlig dag. På et tidspunkt da vi gik rundt i byen så vi 2 mennesker der skændtes lidt og gav hindanden en langefinger, den ene af den sagde da han gik forbi mig: "He got a knife, it fuckt up man" han svedte meget og jeg kunne se frygten i hans øjne. Det var sku lidt intenst, men vi havde også tidligere på turen fået af vide af en lokal møntsamler i en lille flækker at Chicago ikke var byen man havde lyst til at gå rundt i om natten. Chicago er jo der hvor Route 66 starter, eller for os: slutter, og vi havde set på et kort at der var et skilt hvor den startede men da vi kom derhen var det ligeså spændene som et hvert andet vejskilt. Ren skuffelse. Men bChicago har nok været en af de bedste stop indtil videre, det var en dejlig by.

     The Bean i Millenium Park, Chicago


Hvor vi overnattede: Carlton Inn Midway i udkanten af Chicago

St. Louis

Søndag d. 15/7

Nu når det øsede ned i går og vi ikke gad gå rundt i byen i regnvejr, startede vi med at tage til Gateway Arch. Først da vi så den var jeg godt nok overrasket over dens størrelse. Den var mega høj, meget højere end jeg først havde forventet. Før vi nåede helt hen til buen stoppede vi ved det gamle St Louis rådhusDet var lavet i flot hvid sten og godt vedligeholdt. Det mindede faktisk lidt om stilen det hvide hus var bygget i. Imens vi gik videre mod buen kørte der en ældre mand baglæns på cykel forbi os iført en hippie t-shirt og sagde “whaddup fellas”. Det var lidt spøjst. Gateway Arch lå lige ved siden af Mississippi River som er den flod der adskiller Missouri og Illinois. Så faktisk er St Louis i 2 stater på en gang. Lang floden var der en asfalteret vej, men den blev ikke brugt og der lå bare træstykker og store kæppe på den, som jeg regner med at floden har skyllet op. Da vi havde set den overvældende imponerende bue gik vi lidt vestpå i byen og der fik vi lige en smoothie på SmoothieKing, eller min far og jeg gjorde, Kim nøjedes med en flaske kildevand. Derefter gik vi igennem noget der hed Lucas Gardens, hvilket egentlig var en ret kedelig park, der var bare et stort areal græs, nogle træer rundt om og en enkelt legeplads i kanten. Selvom den var lidt kedelig synes jeg dog stadig det er den sejeste park i St Louis.

Nu begyndte ruten og dreje lidt mere nordpå op mod Chicago. Vi kunne dog ikke nå hele vejen derop så vi valgte at overnatte i byen Springfield, men denne hang i Illinois og ikke Missouri. Inden vi skulle til hotellet havde vi lige et stop på ruten. Det var nemlig en gammel bro som engang var den man kørte over når man skulle køre over Mississippi River. Vi gik ned af broen og jeg synes godt nok St den var lang. Det første stykke gik det over en helt uberørt skov med nasser af dyreliv. Insekterne fløj om ørene på mig og fuglene sang inde fra træerne. Der var så meget grønt at man ikke engang kunne se bunden af skoven. Derefter gik broen selfølgelig over Mississippi River og det er godt nok en bred flod. Så kunne jeg lidt bedre forstå hvorfor der var behov for sådan en lang bro. Når man stod der på midten af broen kunne man se en motorvejs bro ca. 100 meter længere nede af floden. Det var lidt underligt at der hvor vi var, var der en stor uberørt skov og 100 meter længere henne var der en trafikeret motorvej. 

Stormvejr i St. Louis

Lørdag d. 14/7

Kim havde læst et eller andet sted at et tranport museum i St Louis havde Rubber Duck lastbilen fra Convoy så der tog vi da hen. I den første del af museet var der nogle gamle biler som Chevy Bel Air og det var ret fedt, men desværre var der ikke en så stor samling af biler. Udenfor var der virkelig mange lokomotiver og der var godt nok også sindsygt varmt. Varmen drænede bare al energien ud af mig og de havde ikke engang Rubber Duck lastbilen. Ærgede over lastbilen ikke var der gik vi tilbage til bilen. selvom hvad vi kom for at se ikke var der skadede det da ikke at vi lærte lidt om gamle køretøjer. I bilen skyndte jeg mig at tænde for airconditionen så jeg kunne køle lidt ned. Det var dejligt lige at køle lidt ned imens vi kørte ind mod St Louis.


Da vi ankom til hotellet var der en smule problemer. Først fik vi af vide at vi ikke kunne checke ind før om en time, men da vi spurgte om de kunne sætte en roll-away seng ind som vi havde fået i de fleste andre hoteller sagde de at de slet ikke kunne lade sig gøre, selvom det stod på Hotels.com. Der sad vi i lobbyen i lang tid og Kim var i kontank med Hotels.com for at få noget for at de misinformerede os heldigvis for os var det muligt at opgraderer til et bedre værelse, dog på egen betaling, men så gav Hotels.com 250kr til næste ophold. De sagde at værelset ville være klart om en halv time, men vi sad der over en time før det var muligt for os endeligt at gå til værelset.


Vi besluttede os for at gå rundt i St Louis for at se byen og Gateway Arch. Vi gik ned til metroen men selfølgelig var vi uheldige og metroen kørte ikk hele vejen så vi skulle af på nogle stop for tildligt og tage en bus. På stationen var der en af passagerene der kom op og skændes med en vagt og jeg kunne ikke engang tælle så mange gange han sagde "motherfucker". Nå.. ja efter det følte man sig lige pludselig ikke så sikker ved at være i en lille bus med alle de skumle typer der var. På busturen stod jeg ved siden af ham der var oppe at skændes med vagten og igen sagde han "motherfucker" mindst en gang i hver sætning.

Som vi kørte i bussen kunne vi se store grå skyer rulle ind over byen og lyn med dem. Da vi gik af bussen faldt der nogle få dråber men det var først da vi stod af det andet tog vi tog at det virkelig stod ned med regn og man ikke kunne høre sine egne tanker for bare tordenbrag. På grund af det voldsomme stormvejr lod vi være med at gå hen til Gateway Arch og i stedet gik vi ind i en biograf som lå nogle blokke væk for ly og for at se om der var bogle film vi kunne se. Der gik desværre ikke nogle film før om en time på det tidspunkt, så i stedet gik vi ned til en sandwichbar ved siden af og fik noget let aftensmad og det passede perfekt med at da vi var færdig med maden havde de næsten helt stoppet med at regne. Vi tog bare direkte tilbage til hotellet og besluttede os for at udforske byen dagen efter.

Springfield, men ikke den fra Simpsons

Fredag d. 13/7

I dag var vi det meste af dagen ude at køre. Vi kørte forbi nogle små byer, hvori en af dem var det et gammelt motel hvor der var en dame der fortalte mig om et must see på Route 66. Det var noget der hed Red Oak og jeg havde ingen anelse om hvad det var for noget, men vi kørte derhen alligevel. Det var rigtig godt at vi gjorde det, for det var en lille by med bygninger i en gammel stil som så helt ny renoveret ud.

Der var begyndt at blive lidt mere frodigt langs ruten og på et tidspunkt gik den op af en lille bakke og vi kunne se skov helt ud i horisonten. Det var lidt en ændring i landskabet sammenlignet med den ørken vi tidligere havde været vant til.

I skoven var der en flod hvor en bro gik over. Vi stoppede ved broen og hold da op hvor var der smukt. Bare at stå på broen og kigge ud over den brede, lave flod med tæt skov på begge sider og nyde den friske natur var fantastisk. Der fløj rigeligt med guldsmede og fugle langs floden og jeg var glad for at det var der vi valgte at stoppe for at strække benene. Da vi skulle til at køre derfra igen turde Kim ikke lige at køre over broen fordi der stod max 3 ton og han gættede på at bilen vejede mere, så vi kørte bare tilbage hvor vi kom fra og videre af motorvejen.

Det var ved at være tid til frokost da vi ankom til byen Springfield. Det var ærligt en meget større by end jeg tror vi alle havde forventet, altså det var ikke en storby men den havde da nogle højhuse og sådan. Vi gik direkte efter at finde et spisested og vi fandt et der hed Big Whiskey. Det var måske lige en lidt for stor frokost men, om det var lækkert? YEES! Jeg kunne godt allerede mærke der at det bare blev en lille aftensmad for det mættede en hel del.

Vi tog hurtigt afsted igen for vi havde stadig en del kilometer at køre. Vi kørte igennem en by der hed Cuba og en der hed Bourbon. De var begge meget små landsbyer men vi fik da lidt skæg med navnene. Ende destinationen for dagen var Sullivan og da vi kom dertil var ingen af os specielt sultne efter den store frokost så alt vi fik til aften var en sandwich fra tanken og nogle pretzels.

Vi tar' lige til Miami

Endu engang startede vi dagen med blot en banan til morgenmad, men denne gang var det fordi vi stod for sent op til morgenmad på hotellet efter en sen aften dagen før.

Vi besluttede os for at se lidt af Oklahoma City hvor vi havde tilbragt natten så vi tog ind til Oklahoma City National Memorial. Mindesmærket består af 168 stole som symbolisere de der døde under bombningen af Murrah bygningen d. 19. April 1995, hvoraf 19 stole som er lidt mindre symboliserer de 19 børn der døde. Det aflange vand basin i midten skulle hjælpe med at helbrede de sår som terror angrebet forårsagede. De to porte på hver sin side repræsenterer tidspunket lige før angrebet (9:01) og tidspunktet efter (9:03) og klokkeslættene er ingraveret  i stenen. 

I Oklahoma City er der et område der hedder Bricktown. I det område er stort set alle bygninger og selv fortovet lavet af mursten. Der løber også en kanal igennem denne del af byen og området virker som en slags oase midt i storbyen. Det var et virkelig fredeligt sted. Vi spiste frokost et sted der hed Sussy’s. Det var vildt god mad og de sparede i hvert fald ikke på maden for selvom min far og jeg fik en portion delt blev vi rigeligt mætte begge to.

Som vi kørte videre af ruten kom vi igennem en by der hed Town of Davenport. Det var en smule skuffende. Vi havde håbet på sådan en speciel Route 66 by, men det var bare et stort villakvarter. Noget der dog var godt ved den by var da vi stoppede på en tankstation i byen som hed Coop's Stop 'n' Shop, var kassedamen virkelig frisk og energisk i modsætning til mig som ærligt talt var en smule træt lige der.

Som vi begyndte at køre ud over det åbne landskab der omfatter Route 66 kunne jeg godt mærke at jeg lige havde brug for en morfar, så jeg lukkede øjnene et stykke tid og da jeg vågnede var vi næsten nået Tulsa

I Tulsa var der egentlig ikke så meget vi så andet end nogle få skyskrabere i centrum af byen. Der var dog nogle flotte nogle af slagsen. Tulsa er ikke så meget af en turist by men ruten kørte direkte igennem, så vi havde ingen grund til ikke at tage et kig forbi.

Vi kørte hurtigt fra Tulsa igen og videre langs landevejen på vej til Miami. Nej ikke den Miami i Florida, men Miami i Oklahoma. Ja det er en smule forvirrende, jeg troede også min far lavede sjov da han sagde at vi skulle overnatte i Miami, men det gjorde han så ikke. Selvom byen staves Miami udtales den "Miamar" eller noget i den stil. Receptionisten på hotellet vi skulle overnatte på, sagde at det var et eller andet indianer ord. Vi spiste aftensmad på Montana Mike's Steakhouse og jeg fik en lækker sirloin.




Hvor vi overnattede: Hampton Inn i Miami, Oklahoma
Hvor langt vi kørte: 359 km

Clinton, Oklahoma

En morgenmads sandwich var hvordan dagen startede ud. Igen en dag med masser af kørsel og masser af Route 66. Der var meget kørsel fordi vi skulle nå hele vejen til Oklahoma City. På vejen kørte vi ind i en by der hed Clinton hvor det bedste Route 66 eftersigende skulle være. Museet det var udmærket og jeg synes jeg fik dannet mig lidt baggrundsviden om Route 66. Vi gik lidt rundt i Clinton og så at der lå en Gun & Pawn shop som vi så gik ind i. Inden i butikken var der en mand der var meget glad for våben og han snakkede løs om alt muligt med våben. Ligepludselig tog han et haglgevær på størrelse med en revolver og lagde på bordet. Han forklarede lidt om den og det var ligefør man tog et ekstra skridt tilbage af forbløffelse for det dødbringende våben.

Vi spiste aftensmad på Hooters og fik nogle lækre kyllingvinger...eller de andre gjorde, mine var ikke specielt gode. Herovre er der noget der hedder Dave & Busters som er en spille hal fyldt med alle mulige arkade maskiner og der brugte vi det sidste af vores aften på at spille arkade spil.

Det blev et ret kort opslag i dag men jeg er virkelig træt og der har været en stor del af dagen hvor vi bare kørte.

Hvor vi overnattede: Hyatt Place

Tværs over Texas

Vi kørte fra Albuquerque tidligt og vi kørte langt. Vi kørte ud af New Mexico og næsten hele vejen igennem Texas til Oklahoma. Noget jeg havde glædet mig til at se var Caddilac Ranch, 10 Cadillacs halvt begravet med snuden nedad, men hold da op hvor var det skuffende. En ren svinesti. Bilerne var dækket i et flere centimeter tykt lag af graffiti og der lå bare tomme spray maling dåser over det hele. Luften stank af maling og jeg blev en smule dårlig.




Undervejs til Shamrock (Byen vi skulle overnatte i) kom Kim til at lave en u-vending lige da sheriffen kom kørende forbi, men heldigvis slap vi med lidt skæld ud og ingen bøde. Jeg tror Kim var en smule flov lige der selvom han benægter det.


Vi stoppede også ved en restaurant hvor de gav en gratis 2kg bøf hvis man kunne spise den på under en time. Dog var ingen af os lige friske på sådan en udfordring. Nu når vi alligevel skulle køre det meste af dagen fandt jeg tid til lige at lukke øjnene et godt stykke tid. Det havde jeg virkelig godt af efter at have suget så mange indtryk til mig på så få dage.



Hvor langt vi kørte: 620kmHvor vi overnattede: Blarney Inn i Shamrock, Texas

Præget af Mexico

Dagen startede med en stor og lækker morgenmad på Dennys som er den første restaurant jeg prøved sidste gang jeg var i staterne. Jeg fik spejlæg, hashbrown, pandekager, pølser og frugtsalat og det var den bedste morgenmad på turen indtil videre.

Efter den forrygende morgenmad ledte vejen til Santa Fe. Der i byen er alle husene i samme flotte mexicanske stil og stort set alle huse er samme sandfarve.

Vi gik bare rundt i byen og nød den specielle arkitektur. Især en kirke synes jeg var vildt flot.

I Santa Fe er der også USAs ældste bygning, den så ikke ud af noget særligt. Der var også USAs ældste kirke, som heller ikke så særlig speciel ud men det var da lidt skørt at se nogle af de ældste bygninger i USA.

Om aftenen spiste et sted som var Arkade/Sportsbar/Restaurant og det var ret godt når man tænke på at stedet ikke som sådan er en restaurant men en spillehal var det ret. Kl. 7:30 pm tog vi ind og så Antman & The Wasp i en kæmpe biograf med 16 sale.


Hvor vi overnattede: San Mateo Inn
Hvor vi kørte: Fra Albuquerque til Santa Fe og tilbage igen

En kig ind i fortidens liv

Endnu en dejlig dag i det store Amerika og endnu en dag i det varme New Mexico. I dag kørte vi til Albuquerque hvilket er næsten umuligt at udtale. I Albuquerque besøgte vi New Mexico Museum of Natural History and Science. Det var virkelig fedt. På museet var der et fuldt t-rex skelet. Dyret som skelettede tilhørte engang for over 65 millioner år siden, var en rigtig kæmper for den havde haft mange brækkede knogler som var helet igen. Der var også fulde skeletter af: Diplodocus, Dimorphodon og nogle flere med svære navne. På musseet var der også et gigantisk dino ben fra en Bracchiosaurus som var 6 meter høj.

Efter museet kørte vi lidt rundt i byen fordi det er i Albuquerque der er optaget Breaking Bad så det var meningen vi skulle have taget en Breaking Bad tour men det var desværre udsolgt. Nå, nu når vi ikke kunne komme på sådan en tour måtte vi jo tage tingene i egen hånd, så vi kørte rundt i byen og så stederne der var brugt til DEA kontoret, Jesse's lejlighed og Walts hus. Efter vi havde set det begyndte det at regne så vi kørte bare til hotellet. Da det var tid til aftensmad valgte vi at spise på Twisters, den restaurant der blev brugt som Los Pollos Hermanos i Breaking Bad. Det var en flot restaurant indeni men det var virkelig ringe service, maden var kold da den kom og det var hverken godt eller billigt.

Hvor vi overnattede: San Mateo Inn i Albuquerque
Hvor langt kørte vi: 304 km

New Mexico stjal en time

Igen startede vi dagen med at køre af Route 66, eller der hvor Route 66 engang var men nu er Highway 40. Vi kørte ud til et meteor krater, hvilket jeg var virkelig spændt på at se. Det var meget større end jeg havde forestillet mig og på den guidede tur vi fik lærte vi at det var det bedst præserverede krater i verden og der man først fandt ud af at det var meteorer der var årsag til sådanne kratere. Det var ret overvældende at stå der på kanten og kigge ned på det kæmpe krater. Det var også vildt at tænke på hvor meget skade det ville gøre hvis sådan en meteor ramte en beboet by.

Efter den storslåede krater stoppede vi i Winslow, Arizona som er kendt for at blive sunget om i sangen Take It Easy af Eagles. Det var en lille bitte by så heldigvis skulle vi ikke være der så længe for det var utroligt varmt, solen var lige på og jeg begyndte at få lidt hovedpine. Nu når det var så varmt var det vigtigt at drikke rigeligt med vand, hvilket var derfor vi kørte til en Safeway og købte 3 gallons vand. Jeg bliver stadig virkelig overrasket over hvor mange varianter der er af forskellige ting i USA som kan ses på billedet nedenfor med mega mange oreo varianter.

Vi fortsatte af Route 66 og kørte ind i New Mexico, som er en anden tidszone så derfor skulle vi lige stille uret 1 time frem. Mens vi kørte ind i den nye stat nød jeg det smukke sceneri der omringede os på begge sider. Det var mere af den ørken som vi tidligere havde set som bare stækkede sig masser af kilometer. Vi stoppede ved en gammel diner der hed twin arrows som var gået helt i forfald og der var graffiti på alle vægge. Det viste lidt om hvor svært det kan være at drive forretning midt ude i ingenting. Vi kørte til et hotel der hedder El Rancho hvor vi skal bruge natten. På hotellet har der overnattet mange kendte bl.a. Ronald Reagan og Jackie Cooper.

Hvor langt vi kørte: 318 km

Hvor vi overnattede: El Rancho Hotel i Gallup, New Mexico

Pristjek: Vand på restauranter i USA: 0kr  Vand på restauranter i DK: 20kr+

Flammende solopgang over Grand Canyon

Jeg havde sat min alarm til 3:20 fordi det var så tidligt vi skulle op for at fange solopgangen over Grand Canyon. Det var stadig en smule jetlag så at kommer op var ikke et problem, men spændingen steg kun som vi nærmede os.

Der var ikke så mange mennesker da vi kom dertil og kløften var stadig mørk og uklar, men som vi sad og ventede brød de første klare orange solstråler frem over klipperne og himlen strålede orange og gul. Solen stod op over kløften og lyste klipperne op i en mørk gul farve, mindst lige så smukt som jeg husker det fra sidst.

Efter den formidable solopgang gik vi langs kløften imens solen kom højere på himlen og der blev mere lyst. Der er god grund til at Grand Canyon er en af verdens vidundere, for hold da op hvor er der smukt, kløften der snor sig gennem den kæmpe dal, de mange lag af klipper og den famøse Colorado River i bunden af den 6 millioner år gamle kløft.

Vi gik nogle kilometer langs kløften før vi tog en bus vestpå til det udsigtspunkt der hed Hermits Rest, hvor der var en nydelig udsigt ud over det storslåede landskab. Vi gik også lidt rundt ved Hermits Rest for at få et andet perspektiv på kløften. 

Efter 6 timer kørte vi et godt stykke rundt om Grand Canyon til Desert View hvor der igen var en forrygende udsigt over kløften. Fordi vi havde været ude i solen i så lang tid og gået en del var vi trætte tidligt så vi kørte tidligt til hotellet hvor jeg nu sidder og skriver dette, for at hvile os så vi er klar til at køre til New Mexico i morgen.

Vi overnattede på Super8 Inn, Arizona

Derud af på Route 66

Jeg vågnede op og kunne godt mærke at jeg stadig var lidt træt også da vi tog afsted. Jeg vidste at det ville blive en dag med meget kørsel og det blev det så godt nok også. Alt ialt har vi kørt 380 km i løbet af dagen. Vi startede med at køre en lille runde i Kingman som er den by vi havde overnattet i. Der var en masse gamle klassiske amerikanske bygninger og Route 66 vægmalerier.

Efter at have kørt lidt rundt der kørte vi videre af ruten i lang tid, med flot landskab og ørken som udsigt ud af vinduet. Det føltes rart, næsten befriende bare at køre ned af landevejen og lytte til amerikanske klassikere. Mange kilometer senere stoppede vi ved en lille flænge for at tanke op og for at få noget at spise. Der var virkelig gamle western bygninger og en restaurant der hed Roadkill Café, som vi spiste på.

Vi kørte til Flagstaff lufthavn fordi min far ikke brød sig så meget om at køre i vores nuværende bil og for at se om vi kunne bytte den til en Jeep Grand Cherokee som vi ville have fra start. Da vi ankom var der desværre ikke nogen bil vi kunne bytte med så vi måtte bare køre tilbage i vores Dodge.
I Flagstaff besøgte vi den samme diner som jeg for 4 år siden havde besøgt og det var ret nostalgisk at være der. Jeg fik en oreo milkshake som smagte hel vildt godt, nok den bedste milkshake jeg har smagt.

Independence Day

Så er det den 4. Juli, amerikanernes nationaldag. Vi var helt klar til nationaldagen fra morgenstunden med patriot tøj og det hele. Vi kørte på Route 66 næsten hele dagen. Langs ruten var der meget ørken og store klipper hvilket var et virkelig flot landskab at køre igennem og det gjorde at ikke bare var en kedelig strækning. Det var den varmeste dag indtil videre med helt op til 43 grader. Første stop var California Ghostwriter Town, en helt forladt gammel mineby med gamle western bygninger som fik mig til at føle jeg var med i en gammel western film. Omkring byen var der store flotte klipper. Næste by vi stoppede ved var også en forladt by ved foden af en klippe, men den var lidt udeladt af de mange souvenir shops i Oatman som byen hed. I Oatman gik der vare æsler frit rundt i gaden og nogle af dem sparkede hindanden i hovedet. Det var lidt spøjst at se æsler bare gå rundt og gøre hvad det passede dem. Efter en hel masse kørsel nåede vi sidste stop inden ende destinationen: Roys Café. Der tænkte vi lige at vi ville stoppe og få noget frokost men til vores store overraskelse serverede de ikke mad, så i stedet nød vi en root beer. Om aftenen efter vi havde pakket ud på det hotel bi boede på i Kingman, Arizona (som bare er en lille flække) tog vi ind til hvor der ville blive affyret fyrværkeri og da vi ankom så vi at hele byen var samlet der for at se showet. Under det flotte fyrværkeri show hørte jeg både en råbe “‘MURICAA!” og en anden råbe “Fuck Trump!” Hvilket virkelig gav en følelse af man var i en bette by.

Første dag på “The Mother Road”

I starten af dagen tog vi til Venice Beach og der var rigtig mange “specielle” mennesker. Det var sjovt at opleve der var så mange forskelligheder indenfor samme by. Vi gik ned langs stranden og nød det gode vejr og den flotte bydel. Bagefter gik vi igennem Venice Canals hvilket jeg synes er det hyggeligste kvarter i Los Angeles og der jeg helst ville bo hvis jeg skulle flytte til LA. Det er nogle lange kanaler med huse på begge sider og ikke et hus er ens, de er alle meget forskellige. Det var vores sidste dag i LA og tid til at køre af Route 66. Vi kørte rigtig meget og til sidst blev det sent og vi var sultne så vi spiste aftensmad på Applebees hvilket var mega lækkert.

En dag fuld af film oplevelser

Vi startede dagen med at køre ind til bymidten hvor man kunne finde de højeste bygninger i Los Angeles. Der gik vi lidt rundt og kiggede på hvordan det var midt i storbyen og vi bl.a. rådhuset, Bradbury Building og US bank tårnet. Efter tog vi til Warner Brothers Studios i Burbank hvor vi tog en studio tour der kørte os rundt hvor alle Warner Brothers produktioner er blevet optaget herunder: Batman, Friends, The Matrix og mange flere. Vi så blandt andet et set der var sat helt op og klar til at filme en episode af Fuller House og det var ret interessant at se hvordan det foregår. Vi var også derinde hvor de havde alle rekvisitterne og det var godt nok mange rekvisitter. Vi så også de kostumer som var blevet brugt i Justice League filmen. Senere besluttede vi os for at se en film i Chinese Theatre. Vi så Jurassic World: Fallen Kingdom og det var en suveræn oplevelse. Det var den største biografsal jeg nogensinde har været i og den største skærm jeg har set film på. Salen var virkelig flot dekoreret med forskellige mønstre og figurer.

Santa Monica og Bubba Gump

Vi startede dagen med at køre til Santa Monica hvor vi gik en tur langs stranden og vi så hvor mange forskellige og spøjse mennesker der var. Vi gik ud på Santa Monica Pier og fik frokost på Bubba Gump Shrimp co. Stedet er kendt for deres rejer og var en ret god frokost. Senere mødtes vi med Eric & Linda som vi også mødtes med for 4 år siden. Vi mødtes på Griffith Observatory. Sammen tog vi til Hollywood. Vi spiste på den ældste italienske restaurant i Hollywood "Micelis". Det kan helt klart foreslås.

Fra DK til LA

Så var dagen jeg skulle afsted endelig kommet. Jeg var i lufthaven ca 8:30 fordi vores fly skulle fly kl 11 men det var så desværre forsinket til 12:15. Først fløj vi fra Københavm til Stockholm som tog en times tid hvor vi skulle skiftte til en Norwegian Dreamliner. Efter at have fløjet i godt 12 timer er vi endelig ankommet til Los Angeles. Vi ankom lidt i fem om aftenen lokal tid så vi skulle bare direkte til biludlejningen og derefter hotellet. Vi tog en bus til biludlejningen og da vi kom dertil kunne vi ikke få en Jeep Grand Cherokee som vi ellers havde forventet, så i stedet valgte vi en Dodge Journey. Efter det kørte vi bare direkte til hotellet, pakkede vores ting ud og gik ud for at få en BLT sandwich fra et lille supermarked der hed  Yummy,com.

Hvis du også vil følge turen fra min onkels synsvinkel kan du læse hans blog på kimbotrip.blogspot.com

Hvor overnattede vi?: Palm Beach Motel

Hvad fik jeg at spise og hvor?: En BLT fra Yummy.com