onsdag den 25. juli 2018

Empire State

Mandag d. 23/7

Så er vi her, endedestinationen, New York. Som vi kører ind i den kæmpe by kan vi se Manhattans skyline dækket i tåge i baggrunden. På vej ind i byen var der ikke så meget trafik som forventet og det gik egentlig hurtigt nok, men da vi kom ind til midtbyen var trafikken ret tæt. Vi kørte lige forbi hotellet og stillede vores bagage før vi kørte imod National, hvor vi skulle afleverer bilen. På vej til National var der maks trafikprop og jeg er 100 på at det ville være hurtigere at gå, men det er jo lidt svært at aflevere bilen uden bilen. Som vi bevægede os langsomt fremad så vi flere folk der bar dybt optagede i telefoner mens de kørte og endda en mand der sad og spiste mad fra en tallerken i bilen. Endelig fik vi afleveret bilen og vi gik mod Central Park, som var hvad vi havde på planen for dagen. 

Shiiit Central Park er stor. Vi gik 9 km og så knap halvdelen af den. Det regnede så vi havde købt nogle paraplyer, men selfølgelig stoppede det lige efter vi købte dem. Der kom nogle små skyl her og dermed det regnede ikke konstant. Som vi gik mod et område i parken der hed The Mall, klarede det lidt op og det blev lysere. The Mall er en lng sti med træer på begge sider hvor grenene hænger over stien og for enden er der et springvand. Det var et ret idyllisk og fredfyldt sted. Vi gik videre af en sti som gik meget op og ned med tæt skov på begge sider, mod Belvedere Castle. Efter at have gået et stykke tid og set en masse egern, kom der et skilt hvor der stod at slottet var lukket for renovering. Så måtte vi jo vende om. Vi gik ind i Strawberry Fields, som var en have af fred. Det er der John Lennon Memorial befinder sig. Det er en rund mosaik hvor der står IMAGINE i midten.

Vitog ind til Times square, og det var lige før man skulle bruge solbriller for så meget lys de mange skærme gav. Vi spiste på TGI Fridays og de havde godt nok travlt.


Overnattede på: Hotel 273, NYC

mandag den 23. juli 2018

Så er vi der næsten!

Søndag d. 22/7

Ligesom i går var det en dag med meget kørsel. Vi kørte igennem et bakket landskab med en kæmpe skov hvor der løb en flod igennem. Det giver lidt perspektiv på hvor stort et land det er, når der nogle steder bare er åben natur i et kæmpe areal og andre steder er storby.


Omkring frokosttid stoppede vi i en lille by ved navn Williamsport. Der var en masse statuer af børn der spillede baseball. Vi gik ind i en restaurant som så virkelig hyggelig ud, der var live musik og lugtede lidt af øl, men desværre havde de ikke nogle borde ledige med mindre vi ville vente 20 min. og det gad vi ikke så vi gik videre til det næste sted, men der skulle vi også vente 20. min. Nå.. tredje gang er lykkens gang, vi fandt et sted der hed Brickhouse, og de havde en virkelig lækker burger.

Efter det kørte vi videre i laang tid og inden vi kom til hotellet, stoppede vi lige i en Walmart for sidste gang,

Vi overnattede på Westminster Hotel i Livingston, New Jersey
Vi kørte over 500 km

søndag den 22. juli 2018

Faldene fra Amerikansk synspunkt

Lørdag d. 21/7

Så var det sidste dag i vores korte smuttur til Canada. Vi kørt fra den Canadiske side og over til den Amerikanske side. Det tog ca. 45 min fordi der var en del kø ved grænsen. Efter vi havde set det store vandfald kunne vi ikke finde vores bil i det parkeringshus vi parkerede i, men så fandt vi ud af at vi kiggede i den forkerte ende...



Vi ville prøve at køre så langt mod New York som vi kunne, så der ikke skulle være så meget kørsel næste dag. Vi ankom til en by ved navn Bradford som vi ville overnatte i. Vi havde ikke tjekket hotellerne forud fordi forbindelsen ikke var så god, så måtte køre til døren af hotellet og spørge. Hotel efter hotel kørte vi op og spurgte om de havde noget ledigt, men alt var optaget, hvilket var lidt mærkeligt for det var ikke en stor by og der var heller ikke noget specielt at se deri. Da alt var udsolgt var vi jo nød til at køre videre af vejen, og det gjorde vi så, selvom vi alle var trætte og bare havde lyst til at crashe på et hotel. Vi kørte og kørte og nåede til en by ved navn St Marys hvor de havde et hotel med ledigt værelse, desværre var det værelse vi havde booket ikke med 3 senge som der ellers stod, så det skulle lige annulleres så vi kunne upgradere vores værelse for ikke så meget ekstra, så det var da heldigt nok.


Vi overnattede på: Cobblestone Inn & Suites i St Marys, Pennsylvania

lørdag den 21. juli 2018

Niagara Falls

Fredag d. 20/7

Der var fandeme flot. Et kæmpe stort vandfald og sindsygt meget vand. Niagra Falls (byen) er delt i den canadiske side og den amerikanske side. Man kunne ikke se en del af Horseshoe Falls pga. al det vand der sprøjtede op. Der var en regnbue ved vandfaldet og det så helt perfekt ud.



Vi overnattede på: Oakes Hotel i Niagara Falls, Canada

fredag den 20. juli 2018

Krydser lige et ekstra land af på listen

Torsdag d. 19/7

Hvis nu der er nole som ikke skulle vide det, ligger Detroit lige på grænsen af Canada. Alt der adskille Detroit, Michigan og Windsor, Ontario altså det vil sige USA og Canada er en flod der løber på grænsen. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro at Windsor var en del af Detroit. Detroits arkitektur var ikke noget særligt, der var en stor gruppe af simple skyskrabere med nogle få der skilte sig ud og så var der fem skyskrabere som stod lidt væk fra gruppen.



Fra Deroit kørte vi østpå på ind i Canada. Vi kørte i meget lang tid hele vejen til Toronto. Det var en ret vild by. Der var nogle kryds uden lys, så man gik eller kørte bare når man ville. Vi boede ikke  så langt fra centrum og derinde var et stort torvmed reklame skærme hele vejen rundt. Reklame skiltende var sindsyg god opløsning og det var ikke lige hvad man var vant til. midt på torvet stod en mand og spillede livligt fløjte og det lød egentlig ret godt. Vi gik lidt rundt i byen for vi tog noget at spise og så lige hurtigt City Hall. Vi spiste 4 etager oppe på en balkon med udsigt over det store torv og mens vi spiste spillede ham manden stadig på fløjte.



Vi overnattede på: Bond Place Hotel i Centrum af Toronto