fredag den 11. april 2014

Perfekt udsigt ved Grand Canyon

Vi stod op kl. 5.00 am fordi vi skulle nå at se solopgangen i Grand Canyon. Vi skulle skynde os meget da vi kom dertil for man kunne se nogen af solens stråler i horisonten, så derfor spurgte vi hende der modtog vores national park kort om hvilket udsigtspunkt der var tættest på. Det var et SMUKT syn med farvespillet mellem de røde klipper og det orange skær fra solen. Det var nok noget af det flotteste jeg har set i hele mit liv. Grand Canyon lignede nærmest en stor forstenet sandkasse hvor nogle havde gravet en linje op (kløften) og lavet bjerge af sandet der var gravet op (klipperne).

Derefter tog vi  bussen til det næste sted vi ville hen vi kunne nemlig tage bussen til nogle udsigtspunkter. Der gik vi rundt og virkelig nød den flotte udsigt. Jeg var helt mundlam fordi det var så flot. Det var et rigtig godt sted at få et pragfuldt overblik over Grand Canyon. Vi ville gerne køre til nogle udsigtspunkter uden for bussernes rækkevidde. Så vi tog bussen tilbage mod besøgs centret og på vejen tilbage stoppede vi ved et sted som en buschauffør sagde skulle være rigtig flot, og hun havde ret! Det var et rigtig flot syn ud over den store og dybe kløft.

Efter det tog vi ud til et sted der hed Desert View. Det var det sted hvor jeg fik det bedste overblik af parken. Der var også en kæmpe bakke med mange træer den syntes jeg var rigtig spændende og flot. I Desert View var der også et udkigs tårn hvor jeg gik op og fik et lidt andet syn på udsigten.

Bagefter Grand Canyon tog vi til Page og fandt et motel. Efter vi havde tilpasset os lidt tog vi til Horseshoe Bend og så solnedgangen der. Colorado River som gik i gennem Grand Canyon der bugtede sig rundt om en stejl klippe så den dannede en hestesko og deraf navnet. Det var en flot solnedgang men den kunne have været bedre. Solopgangen i Grand Canyon var dog bedst.

Dagens facts:
Hvor overnatter vi:
På motellet Rodeway inn i Page
Hvor langt kørte vi:
167,5 miles (270 km)
Hvad var det bedste jeg lærte:
At selve Grand Canyon nationalpark er 4,950 cm2 og det er kun det halve af hele Grand Canyon
Hvor varmt var der:
Da vi startede dagen i Grand Canyon 2 km over jordens overflade var der -1 grad og resten af dagen var det helt op til 28 grader
Vidste du at…?
Der er 12 miles (19, km) til bunden af kløften af Grand Canyon
Dagens pristjek:
Et motelværelse på Rodeway inn i Page koster 45 dollars + TAX

Ingen kommentarer:

Send en kommentar