onsdag den 16. april 2014

150 millioner år gammelt?

Dagen startede i et værelse ude midt i ingenting. Vi skulle til Petrified Forest State Park og Bryce Canyon National Park. På vejen derhen var der smukt landskab så derfor stoppede vi ved nogle scenic views.

Da vi ankom til Petrified Forest State Park så vi en meget stor bakke. På toppen af den vidste vi lå nogle forstenede træer som vi skulle op at se. Det første jeg lagde mærke til af sjove ting var at der var forskellig farvet klippe og sand. Det var en tur på 1 mile op og 1 mile ned. Det første forstenede træ vi stødte på lå
nede i jorden så man kun kunne se den halve stamme. Det var utroligt at det træ har været til i over 150 millioner år! Den næste stamme lå splittet i dele, så den var ikke så hel som den første. Den næste stamme derimod var bred, jeg kunne se hele stykket og der var en flot udsigt over en stor sø. Vi gik videre af stien og kom tilbage til bilen, det sidste stykke gik det nedad.

I Bryce Canyon gik vi en tur fra Sunset Viewpoint til Sunrise Viewpoint. I starten gik turen siksak og stejlt ned i et godt stykke tid. Men så gik det lidt mere lige og vi kom ind i en skov hvor vi så et jordegern som var meget tæt på os. Der var rigtig høje klipper mange steder langs vejen, langt væk fra vejen og under vejen.
Der var blandt andet den berømte klippe Thors Hammer som var en klippe hvor den blev lidt tyndere højere oppe og så kom der en firkantet sten oven på. Det var en svær trail så den føltes meget længere end den var. Vi var lettede da vi kom op fra det utrolig flotte landskab. Vi fik pusten igen i løbet af 0,5. Vi kørte mod Toquerville hvor vi skulle overnatte hos en børnefamilie.




Dagens facts:
Hvor overnatter vi:
Hos børnefamilien Bunker i Toquerville, Utah
Hvor langt kørte vi:
278,4 miles (447 km)
Hvad var det bedste jeg lærte:
Det er på grund af jern at sandet og klipperne var forskellige farver
Hvor varmt var der:
-8 til 23 C˚
Vidste du at...?
Dinosaurene slugte sten for at fordøje bedre
Dagens pristjek:
En samlebog til penny souvenirs koster 5,29 dollars inkl TAX (28,50 kr) jeg har købt den fordi jeg samler på dem så jeg har nogle souvenirs fra min tur :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar