Hogwarts modellen |
Der var to temaparker derinde. Der var Islands Of Adventure og der var Universal Studios. Vi startede i Islands Of Adventure og derinde var noget magisk, fortryllet og flot lavet var det også, det var The Wizarding World Of Harry Potter. I det område havde de lavet byen Hogsmeade og en lille version af Hogwarts men det var stadig et stort og flot slot. Det var vildt imponerende lavet. De butikker der var var lavet af træ og det lignede at der var sne på toppen. Hogwarts modellen så præcis ud som Hogwarts fra Harry Potter filmen bare mindre. Der var en roller coaster i Hogsmeade som var kaldet The Dragon Challange hvor man sad i nogle sæder under/indeni en drage som jeg tror skulle forestille den norske takhale fra Harry Potter fire hvor han kæmper mod dragen. Den var vildt sjov og under turen var der i alt to loops. Roller coasteren var en high speed roller coaster og jeg syntes at den var rigtig sjov.
Hogsmeade |
Efter vi havde prøvet roller coasteren gik vi hen mod et sted som lå lige uden for Hogsmeade hvor der var et show. Scenen var dekoreret med et stort ødelagt skib med vand under det ovre i højre side, og i venstre side var der flad grund og en skat. Det hele skulle forestille at være inde i en grotte. Det syntes jeg også at det lignede. Det var et sejt show hvor de nogle gange svingede sig i nogle torv. Jeg syntes at det var et rigtig godt show det var vildt de kunne lave det så godt.
Efter showet gik vi tilbage til Hogsmeade og kiggede rundt på vej hen Hogwarts. I Hogwarts slottet var der en simulator med en rigtig stor skærm. Vi sad i en vogn hvor der kunne sidde fire personer ved siden af hindanden. Den kørte ind til skærmen og derpå var Harry og Ron og fløj på koste, det samme skulle det forestille vi gjorde. Vi fløj nedenunder broen på simulator skærmen imens vognen bevægede sig og Hagrid spurgte om nogle havde set hans drage. Da vi kom over på den anden side af broen kom hans drage og vognen kørte videre og vi fløj ind i et tårn. Jeg kunne se at de havde lavet dragen vinge i virkeligheden for den kunne jeg nemlig se igennem taget. Jeg kunne også se dens ild ramte taget og lidt længere henne var dens hoved meget tæt på vognen. Da vi kom forbi dragen kom der nogle dementorer hvor jeg kunne mærke vinde når de prøvede at suge det gode ud af en. Til slutningen nåede vi til quidditch kampen og simulatoren var slut.
Jurrasic Park plasket |
Lige ved siden af The Wizarding World Of Harry Potter var der en vand rutsjebane med Jurrasic Park tema. Den startede stille og roligt og sejlede ned af en flod med dinosaurer på begge sider, men lige pludselig drejede den ind et sted med fangede dinosaurer som var sluppet fri. Lige da vi kom ind var der to små dinosaurer der hev i en bluse med deres munde. Lige før det gik opad bar der en kasse med en levende raptor indeni som var lige ved at ramme båden men den stoppede før. Så gik det opad og på vejen op var der en raptor der var brudt igennem et hegn og lige inden det bare gik nedad mod vandet var der et T-Rex hoved der var brudt igennem muren og snappede efter båden men den ramte ikke fordi at båden gik bare lige ned og lavede et kæmpe plask i vandet. Det var rigtig sjovt og vi blev rigtig våde.
Rip Saw Falls |
Der var en rigtig sej vand rutsjebane ved tegneserie området i Islands Of Adventure kaldet Rib Saw Falls, og den prøvede vi. Vi sad i en lille båd hvor der kunne sidde fire bag ved hindanden og jeg kunne godt mærke at vi ville blive mere våde end i Jurrasic Park, også fordi vi havde set vand rutsjebanen udenfra hvor langt og hurtigt ned den gik. Den susede ned da vi kom til det store fald men vi blev ikke så våde fordi vi slet ikke landede i vand (det var lidt skuffende). Men den var rigtig sjov alligevel.
Island Of Adventure parken lukkede men Universal Studios parken var stadig åben i to timer mere. Så den gik vi ind i.
Derinde gik der et Terminator 2 show som vi så. Jeg syntes at dem der havde lavet showet havde lavet det vildt godt. Det var hvor de skulle nedbryde den maskine der lavede terminatorene sammen med en god terminator. Det var en blanding af en film og et skuespil.
Mig ved en Terminator figur |
Universal Studios lukkede også og vi forlod området men næste dag kom vi også.
Næste dag startede min far med en roller coaster kaldet The Incredible Hulk, som lå tæt ved indgangen til Islands Of Adventure i Marvel superhelte området. Jeg gad den ikke på det tidspunkt men efter vi havde prøvet Doctor Doom's Fear Fall ville jeg gerne.
The Incredible Hulk var en MEGA fed roller coaster. Det var nok den fedeste roller coaster jeg har prøvet nogensinde. Den kørte super hurtigt og lavede to loops undervejs.
Bagefter gik vi til Universal Studios parken og prøvede ting der.
Vi så tre shows og prøvede nogle ting derinde. Det ene show var et magi show, det andet var et make up show og det tredje var noget kaldet Fear Factor.
The Incredible Hulk roller coasteren |
Det andet show (make up showet) startede med en der kom ind med en træ pind i maven som lagde sig ned og døde. ( ikke rigtigt det forestillede bare). Derefter forklarede han lidt om hvordan de gav de skuespillere der skulle spile monstere make up på, og hvad de brugte.
Fear Factor var et show hvor der var en stuntman udfordring og nogle andre sjove ting. Der var blandt andet en person der fik lagt fem skorpioner over sit hoved. Der var også to der havde en udfordring om hvem der kunne drikke en rigtig klam milkshake først.
Marvel superhelte området |
Vi prøvede også noget fra filmen Twister. Det var noget hvor vi stod op og så hvor de lavede noget så de lignede en tornado og jeg kunne godt mærke lidt vind. Der var også nogle biler der rykkede sig, en gas beholder der væltede og tændte ild og en flyvende ko. Det var spændende at se lidt om hvor forfærdelig en tornado kan være, det var sjovt at se en ko flyve, og da vi kom ud til gavebutikken kunne man købe nogle køer med flyvehjelm og vinger som bamse.
Vi prøvede noget kaldet MIB Alien Attack. Det var hvor vi sad i en vogn med en skyder og skød efter rumvæsener. Det var rigtig sjovt at skyde rumvæsenerne, og når der var en der ramte et bestemt punkt på en anden vogn når den lyste rødt så de snurrede ukontrolleret rundt. Jeg var den der fik flest point ud af seks i vores vogn.
Det var den sidste dag i de fantastiske temaparker og jeg håber at jeg kommer tilbage dertil på et tidspunkt.
Dagens facts:
Hvor overnatter vi 1. dag:
Days inn i Orlando
Hvor overnatter vi 2. dag:
Travel Logde i Orlando
Hvor langt kørte vi 1. dag:
73 miles (117 km)
Hvad var det bedste jeg lærte:
Hvor forfærdelig en tornado kan være
Vidste du at...?
I juli åbner Diagonalstræde fra Harry Potter i Universal Studios
Ingen kommentarer:
Send en kommentar